Nyd de smukke parker i Malmö til naturoplevelser, afslapning, leg og forskellige sportsaktiviteter. Her kan du finde sjove temalegepladser, inspirerende multisportarenaer og få en rundtur på egen hånd og høre om træerne og de officielle kunstværker.
Kungsparken er den ældste offentlige park i Malmö, som blev officielt åbnet i 1872. Parken er skabt i engelsk stil og er, ligesom Slottsparken, perfekt til udendørs aktiviteter og picnic.
Slottsträdgården. En vidunderlig miljøvenlig have, hvor du kan købe grøntsager, som regel direkte opgravet, blomster og spændende planter. Det er her, at SVT optager deres populære fredags-tv-program. Hvis du er heldig, kan du opleve gartneren John Taylor gå og rode i en af haverne. I midten af parken ligger Tarek Taylors populære udendørscafé i det grønne. Den er åben i sommermånederne, når vejret tillader det.
Pildammsparken er Malmös største park. Den blev anlagt i forbindelse med den baltiske udstilling i 1914. I 1920´erne blev den færdiggjort efter idealerne for byarkitekten Erik Bülow-Hube. Her er nogle af Malmös mest populære løbestier.
Kunne du tænke dig at tage på den egen rundtur i parkerne og omkring den officielle kunst i Malmö? Download guiderne til din mobiltelefon:
Læs mere