Bairro Alto er restaurations- og barområdet par excellence: her begynder mange deres aften med et måltid og derefter en vandring mellem de små barer. Dette sker ofte frem til omkring to-tiden, hvorefter man fortsætter på klubberne.Lissabon er en by, som tager sit natteliv alvorligt. Lidt efter midnat bevæger man sig normalt ned mod floden og til de større klubber langs Avenida 24 de Julho, til Docasområdet og Alcântara, hvor de mest cool’e dansegulve aldrig fyldes før klokken 02.