Jelling har Europas fornemste monumenter fra vikingetiden: Danmarks to største gravhøje og to runesten opført af kongerne Gorm den Gamle og Harald Blåtand i 900-årene. I 1994 blev monumenterne, sammen med Jelling Kirke, optaget på UNESCO's verdensarv-liste. Nord- og sydhøjene er 10 meter høje og har en diameter på 70 meter. Den sydlige høj var aldrig nogen gravhøj i modsætning til den nordlige høj. Nordhøjen blev formodentlig opført af Harald Blåtand i 900-tallet og havde et træbygget gravkammer, som hans far, Gorm den Gamle, var begravet i. Arkæologiske udgravninger har vist, at denne grav formodentlig senere blev henlagt til den kristne kirke. Derfor går man ud fra, at kirken, sammen med det underliggende gravkammer, blev planlagt som en helhed, og placeringen mellem de to høje er langt fra tilfældig. Foran kirken ligger de to store runesten fra 900-tallet. Den mindste sten er blevet rejst af Gorm den Gamle over Dronning Thyra omkring 940-50. Indskriften lyder "Gorm konge gjorde dette dødeminde efter sin kone Thyra, Danmarks pryd”. Det er det ældste vidnesbyrd om Danmarks navn, og kaldes derfor ”Danmarks navneattest”. Den større, senere opførte sten blev rejst af Harald Blåtand. Indskriften siger: Kong Harald opførte dette gravmæle efter Gorm, hans far og Thyra, hans mor, Harald der vandt Danmark - det hele - og Norge og gjorde danerne kristne. Stenen kaldes ”Danmarks dåbsattest”. Runestenene er, sammen med kirken og de to gravhøje, et symbol på overgangstiden mellem hedenskab og kristendom, fra nordiske gravritualer til kristen religionsudøvelse. Besøgscentret, Kongernes Jelling, fortæller den spændende historie om monumenterne, deres tilblivelse, deres betydning og den forskning, der har foregået i mere end 400 år siden slutningen af 1500-tallet, hvor man for alvor blev opmærksom på de storslåede monumenter.