Provided by: CooperCopter GmbH
Sektion i Hamborg
Oplevelser
Vand er livgivende. I Hamborg kan du komme helt tæt på vandet. Byen ved vandet er uforlignelig og har helt egen karakter. Den maritime stemning, friske luft og kosmopolitiske handestad gør Hamborg til verdens dejligste by for mange mennesker. Du kan se nærmere på den ved at stige ombord fra en af Elbens landgangsbroer (Landungsbrücken) og tage på havnerundfart og besøge det historiske Speicherstadt-distrikt. Du passerer forbi Hamborgs Elbphilharmonie, der er byens nye vartegn, og HafenCity, som er Europas største byudviklingsprojekt.
Læs mere
Elbphilharmonie Hamburg

Elbphilharmonie Hamburg

Elbphilharmonie er det nye vartegn ved metropolens kaj. Med Elbphilharmonie smeder Hamborg sit image som havneby sammen med musikstad og demonstrerer endnu engang, at byen skaber sin fremtid på basis af kontraster. Elbphilharmonie Hamburg, der ligger i Hamborgs HafenCity-distrikt, bliver en ny magnet for både lokale og besøgende. Den spektakulære bygning huser tre koncertsale med et alsidigt musikprogram, et omfattende musikundervisningsprogram, et hotel samt Plaza, der er en offentlig udsigtsplatform med en højde af 37 meter, hvorfra de besøgende har en fantastisk udsigt over byen.
Læs mere
Hamborg i højtiden

Hamborg i højtiden

Oplev julens mange ansigter i Hamborg fra 26. november til begyndelsen af januar. Hvert år ved adventstid strækker de utallige charmerende og ofte usædvanlige julemarkeder sig hen over Hamborgs bymidte, så det er en ægte fornøjelse at gå på juleindkøb. I ingen anden by findes så mange julemarkeder så tæt på hinanden, så Hamborg forvandles til et sandt juleeventyr. Alle Hamborgs julemarkeder, hvad enten de har historisk, traditionelt eller maritimt islæt, har deres helt egen charme og skaber en magisk stemning. Bagte æbler, kanelstjerner og gløgg giver de besøgende en smag af julen i Tyskland. I Hamborg kan alle finde netop dét, de søger efter. Nogle af højdepunkterne i denne særlige atmosfære er de flyvende julenisser på markedet ved rådhuset, Hamborgs juleparade samt Tysklands eneste julemarked kun for voksne i Santa Pauli i Hamborgs forlystelseskvarter, Reeperbahn.
Læs mere
Rådhuset

Rådhuset

Usædvanligt prangende for hanseatisk stil: Bygningen, som blev opført 1886-1897 med imponerende arkitektur og overdådig sandstenspragt i neorenæssancestil, dominerer bykernen. Hamborgs rådhus huser byens senat (forbundsstatens styre) og Bürgerschaft (parlament), og med dets 647 værelser er der flere end på Buckingham Palace i London. Rådhuset kan kun besøges under guidede rundvisninger. Fontænen med Hamborgs skytsgudinde Harmonia på rådhusets gårdsplads er også et syn værd.
Læs mere
Speicherstadt (historisk kompleks af lagerbygninger)

Speicherstadt (historisk kompleks af lagerbygninger)

Den over et hundrede år gamle Speicherstadt i havnen er verdens største samlede kompleks af lagerbygninger. Her kan besøgende i Hamborg opleve et idyllisk sceneri af gotisk rødstensarkitektur fra Wilhelmineæraen med små bizarre gavle og tårne. Dyrebare varer opbevares ved kontrollerede temperaturer bag tykke mure: kaffe, te, kakao, krydderier, tobak – og verdens største lager af orientalke tæpper. Siden 2015 har Speicherstadt, Chilehaus og Kontorhausviertel tilhørt UNESCO's verdensarv.
Læs mere
Fiskemarked

Fiskemarked

Søndag morgen – klokken fem. De fleste sover stadig på denne tid af døgnet. Men ikke i Hamborg. På Hamborgs fiskemarked nede ved Elben er omkring 70.000 mennesker enten allerede på arbejde eller stadig ude så tidligt om morgenen. Fiskemarkedet er formentlig Hamborgs mest traditionsrige marked. Siden 1703 har folk handlet med forskellige varer her - alt lige fra ragelse til tøj og store planter og naturligvis frisk fisk. Her mødes natteravne fra Reeperbahn og faste markedsgæster én gang om ugen for at slutte natten eller begynde dagen med live musik i fiskeauktionshallen.
Læs mere
Den gamle Elbentunnel

Den gamle Elbentunnel

Da Den gamle Elbentunnel, også kaldet "St. Pauli Elbentunnel", blev åbnet i 1911 var den en teknisk sensation. I dag er den et nostalgisk og kærligt plejet stykke Hamborg-historie, der allerede har fejret 100 års fødselsdag. Den karakteristiske firkantede bygning med kuppelformet tag på St. Pauli Landungsbrücken huser maskineriet og de fire store elevatorbure, som har transporteret folk og køretøjer i næsten 24 meters dybde siden 1911. Efter 426,5 meter under Elben og gennem to mosaikbelagte tunneller med en diameter af 6 meter kommer du tilbage i dagslyset i Steinwerder, hvor du kan nyde den fantastiske udsigt over havnen. Som et højdepunkt bliver tunnelen oplyst i blåt under Hamburg Cruise Days ligesom havnen.
Læs mere
Vis på kort