Den bedste rejseguide til København
Provided by: LaMiaFotografia/Shutterstock.com
Sektion i København
Se og gøre
København er en gammel by med historiske bygninger, slotte, smukke parker og havne og et væld af attraktioner og aktiviteter, som kan holde selv den mest ivrige turist i gang. Indre by er kendetegnet ved charmerende arkitektur og små, brostensbelagte gader. Indenfor de seneste år er ny og innovativ arkitektur blomstret op, som komplimenterer den københavnske kulturarv. Byen er let at udforske, og det er nemt at komme omkring. Mange af seværdighederne er beliggende tæt på hinanden. Københavns offentlige transportnet er et af verdens bedste og er meget pålideligt, så man kan nemt komme rundt i byen med bus, metro eller gør som de lokale og lej en cykel.

Statens Museum for Kunst

Statens Museum for Kunst er Danmarks nationalgalleri og hovedmuseum for billedkunst. Intet andet museum i Danmark kan vise et så fyldigt og varieret udvalg af kunstens historie – fra den tidlige renæssance til kunsten af i morgen. Samlingerne omfatter bl.a. værker af Mantegna og Dürer, Rubens og Rembrandt, Eckersberg, Købke og Hammershøi, Matisse, Edvard Munch og Emil Nolde, Jorn og Kirkeby. Der er gratis entré til samlingerne og til en række udstillinger samt arrangementer på scenen. Åbningstider Tirsdag-søndag kl. 10-17 Onsdag kl. 10-20 Mandag lukket
Read more

Louisiana Museum For Moderne Kunst

Louisiana ligger 35 km nord for København og har en betagende panoramaudsigt over Øresund. Samspillet mellem kunst i verdensklasse, natur og arkitektur er unik, og Louisiana bliver ofte nævnt som “det smukkeste museum i verden”. Louisiana er en dynamisk ramme omkring en fornem samling og store udstillinger og samtidig et levende kulturhus med koncerter, foredrag, kulturdebat, litteratur, musik mm. Åbent tirs-fre 11-22, lørdag, søndag og helligdage 11-18. Lukket mandag.
Read more

Nationalmuseet - Hele Danmarks museum

Vikinger for hele familien Oplevelsescenter Kongernes Jelling fortæller om vikingerne ude og hjemme, om religionsskiftet og de to vikingekonger Gorm den Gamle og Harald Blåtand. Alt sammen fortalt med moderne formidlingsmetoder, der indeholder interaktivitet, korte tekster og en række digitale tiltag. Udstillingen giver en unik og supermoderne digital sanseoplevelse, der handler om vikingernes liv og levned. Der kan røres, mærkes og gyses når vikingernes liv folder sig ud med alt fra bier til drager. Det bliver en rejse fra fortællinger i flammernes skær, over livet som viking og kriger, til rejsen til Valhal samt overgangen til kristendommen. Hele besøget kan krones med en tur på den nye tagterrasse med udsigt over hele monumentområdet. Fra terrassen kan man også gennem avancerede kikkerter se, hvordan Jelling så ud for 1000 år siden. Kongernes Jelling er en del af Nationalmuseet og tilbyder gratis adgang til alle. Det er placeret i Monumentområdet i Jelling. Lige op ad de to høje, kirken, palisaden og de to runesten. Et område der er på UNESCOs Verdensarvsliste siden 1994. Monumenterne afspejler overgangen fra hedenskab til kristendom, men kan også betragtes om Danmarks dåbsattest: Den ene runesten bærer den ældste indskrift, der omtaler landet Danmark og folket danerne på dansk grund.
Read more

Ripleys Attractions - Guinness World Record Museum

Besøg Ripley´s attraktionen i hjertet af København – Guinness World Record Museum Oplev de spændende verdensrekorder og interaktive udfordringer! den 1000 m2 store attraktion fyldt med spændende rekorder i sport, kunst, musik, mode, natur og videnskab. Se verdens højeste mand som målte 272 cm eller den tungeste og meget meget mere. En verden af musik med “the king of pop” Michael Jackson og en verden af mode med Hollywoods “queen of dresses” Marilyn Monroe , bare én af mange attraktioner som giver underholdning til hele familien. Åbent hver dag fra kl. 10:00.
Read more
Vis på kort