Viser 1 - 9 af 9 for nøgleord "Danish"
Billund
Billund er én af Danmarks mest populære turistmål, berømt for den massive og enormt populære LEGOLAND® park, og det perfekte besøgsmål for familier. Og de 1.5 millioner besøgende, der kommer her hvert år, hovedsageligt fra Danmark og de omkringliggende lande, såsom Sverige, Norge og Tyskland, kan vel ikke tage fejl! Men hvor den 100.000 kvadratmeter store park er Billunds hovedattraktion, har landsbyen og det omkringliggende område også meget andet at tilbyde til den besøgende.
Eindhoven
Fremtiden ser strålende ud for lysets by. Eindhoven er Hollands femtestørste by og er en moderne metropol bygget op omkring en berømt lyspære- og lampeproducent. Udover at være et summende erhvervscentrum, er det også et godt rejsemål for en forlænget weekend med gågader pakket med butikker, og små steder, hvor man kan få lidt at spise eller drikke. Lej en cykel og slut dig til de hundreder af cyklister, der oplever denne grønne og lettilgængelige by på to hjul. Kulturelskere kan slå et smut forbi Van Abbemuseum, der indeholder en af verdens ti bedste moderne kunstsamlinger. Læg dertil et succesfuldt fodboldhold og et excentrisk konferencecenter i en flyvende tallerken, og du vil se, at Eindhoven har noget for enhver smag.
København
København er en lille, men stor by. En by i verdensklasse, fremhævet og elsket af verdens førende rejse- og livsstilsmagasiner. Byen er blevet hædret for dens høje livskvalitet, og den internationale begejstring falder godt i tråd med københavnernes egen oplevelse af deres by, som et godt sted at bo og leve. Københavns berømte gastronomi, cykelkultur, design, arkitektur, grønne områder, rene havnebade, Christiania og ikke mindst frisind og åbenhed er alle eksempler på Københavns særegenhed, som hvert år trækker tusinder til den lille, store hovedstad.
Nice Côte d'Azur
Grækerne og romerne gjorde det. Det samme gjorde rige herremænd, filmstjerner, kunstnere og tusindvis af turister. De var bare på gennemrejse, men i stedet slog de sig ned i Nice og langs Rivieraen. Nogle blev der et par uger, andre blev der i måneder og år – fascineret af lyset, fortryllet af duftene og henrykt over smagen af oliven, vin og saftige grøntsager. Alt dette og en mulighed til at dyppe fødderne i et turkisblåt hav! Derudover har et Nice Nouveau udviklet sig – en moderne middelhavs metropolis med et pulserende natteliv, nye avantgarde hoteller og dristige kunstgallerier. Den mest fashionable gade, Promenade des Anglais, er Rivieraens svar på Champs-Elysées. Har du allerede købt en returbillet?
Randers
Kom og oplev Randers… … De toppede brosten, gamle bindingsværkshuse, snævre stræder og asymmetriske torve er atmosfærefyldte rammer for det moderne byliv, som findes i Randers. I Randers findes der mange forskellige overnatningsmuligheder, museer og attraktioner, og nu har du muligheden for at lave din helt egen pakke. Randers taler til alle sanser. Her er oplevelser for enhver smag: kunst, kultur, musik, teater, shopping, mad, natur mm. Vi glæder os til at byde dig hjertelig velkommen.
Rom
Den evige by har lokket besøgende til sig i over 2.000 år, og den er stadigvæk én af de mest storslåede og romantiske byer i verdenen. Her findes grandiose attraktioner side om side med stemningsfuldt lokalt liv. Det gode liv koncentreret – det gælder bare om at plukke rosinerne ud af kagen. Italiensk designershopping, lækker is, skummende cappuccini og udsøgte vin er bare nogle af dem.
Rotterdam
Nu er tiden kommet til at opleve Hollands næststørste by. Rotterdam er, udover at være kendt for en af verdens største havne, også en levende og dynamisk metropol og et kulturelt og økonomisk brændpunkt med en masse at byde på. Oplev fremragende begivenheder, storslået shopping, et vildt natteliv og spændende, moderne arkitektoniske perler.
Skagen
Skagen er et særligt sted og her kan du opleve det helt specielle lys når de fine sandkorn i de mange kilometer hvide sandstrande reflekterer solens stråler som var de små diamanter. Sammen med reflekserne fra brændingens brusen vil du opleve, at her er der virkelig højt til himlen. Vi byder dig velkommen til Skagen og håber du vil nyde opholdet i vores dejlige by og I vores skønne natur!
Skåne
Skåne byder på nyskabende, anderledes og autentiske oplevelser i bekvem afstand. Vidtstrakte sletter, bølgende bakker og 400 km kyststrækning i tre forskellige verdenshjørner med lange indbydende sandstrande. I de midterste og nordligste dele af Skåne ligger vildmarken med dybe skove, og i nordvest er der stejle klipper. Afstandene fra landlivet og de charmerende fiskelejer til byerne er korte Malmø med storbypuls i sydvest, Helsingborg i nordvest og Kristianstad i nordøst. Øen Hven kaldes for perlen midt i Øresund, hvor det er pragtfuldt at cykle rundt. Skåne er hverken det ene eller det andet – Skåne er både og. Skåne er det bedste af Sverige. Velkommen herover og oplev det hele selv.
