• Velkommen til Sverige

Malmö

Malmö

Official partner
Sveriges tredjestørste by er blevet symbol på international mangfoldighed. Malmö er en kreativ og nysgerrig minimetropol på grænsen mellem Sverige og Europas fastland. Det var oprindeligt en industriby, men Malmö er i dag et udpræget videnscentrum, der er kendt for sit miljøarbejde og har været en Fairtrade City siden 2006. Velkommen til en kontrasternes by, hvor du finder Skandinaviens ældste renæssanceslot kun et stenkast fra det nye topmoderne og bæredygtige kvarter Västra Hamnen. De indbydende fortovscaféer er blandet med smarte gallerier og klubber, restauranter med gourmetmenu eller falafel. Eurovisionens Melodi Grand Prix 2013, European Eventing Championship 2013 og VM i juniorishockey 2014 beviser, at Malmö er garant for internationale begivenheder.
Gå til guide
Vimmerby

Vimmerby

Official partner
For de fleste er Vimmerby mest kendt for Astrid Lindgren, da det var her hun blev født og voksede op. Astrid har sat sit spor i hele Vimmerby, og i dag er Vimmerby stedet, hvor måske især børnefamilierne finder eventyret og de allerbedste oplevelser. Med attraktioner som Astrid Lindgrens Värld, Virum älgpark og Nils Holgerssons Värld er der masser af muligheder for at få en munter ferie. Den der også søger naturoplevelser behøver ikke lede længe. Mange besøger netop Vimmerby for det landlige smålandske med badesøer, enge og skove. Den ægte provinsbyfølelse med shopping og historiske steder og naturligvis adskillige hyggelige spisesteder er også anledning til et besøg.
Gå til guide